Den "dyrebare" tid

Engang for ca. 13 år siden flyttede jeg fra Fyn, hvor jeg havde boet 14-15 år.

Når man bor på Fyn - også dengang - så kunne man uden videre se tysk TV, og de sendte rigtig gode musikprogrammer. Disse programmer så jeg ofte, og jeg havde da også tid til ind imellem at optage nogle af dem på video. Det tænkte jeg dengang ikke nærmere over.

Så går årene - ja, ikke blot årene, også årtierne - og i dag bor jeg i Nord-Jylland. På grund af fiber-kabler kan jeg så stadig se tysk TV. Mine egne videobånd fra dengang er jo efterhånden 15 - 20 år gamle, og nu pludselig her i 2013 kan jeg så se den store forskel. Årene er gået, og de optrædende er blevet meget ældre.

Det er jo pudsigt. Jeg sidder godt lænet tilbage i sofaen, og efterhånden kommer den ene sanger efter den anden frem på skærmen. Og jeg må spørge mig selv: Er det virkelig ham eller hende? Jo, jo - den er god nok. Mine gamle bånd er som nævnt op til 20 år gamle, og naturligvis er de optrædende også således blevet 20 år ældre.

Men hvad har det nu med biler og motorcykler at gøre? Jo, her sker der jo det samme. Selv lærte jeg at køre i en flot Opel Rekord A i 1967, og pludselig opdager man, at denne bil nu står på diverse museer! Tiden er bare gået.

Min første bil var en Renault 4 CV - den står minsandten også på museum idag. Min første mobiltelefon - et kæmpe batteri med et telefonrør ovenpå - ja, den er også kommet på museum.

Sjovt og interessant er det der med TIDEN. Uha, hvor tiden dog bare går. Ofte sidder jeg og læser i - ja, naturligvis: gamle bilblade - og jeg opdager, at de fleste er 30 - 40 år gamle eller måske endnu ældre. Synes ikke det er lang tid siden jeg købte dem.

Igen opdager jeg, at tiden blot er gået. Jeg sidder ofte og forsker i gamle sager, f.eks. om Robert Nellemann's racerbiler, gamle motorbaner og lignende, og jeg må igen spørge mig selv: Jamen, er det virkelig så mange år siden? Ja, sådan er det.

Det er jo TIDEN der rent faktisk er skyld i at vi dyrker vores dejlige hobby: Gamle køretøjer. Tiden er bare gået, derfor er det nu yderst interessant. Gamle køretøjer, gamle emaljeskilte, gamle benzinstandere, gammelt litteratur - akkurat det samme. Engang blot noget ragelse - nu er tiden så gået - nu er det meget interessant.

Jeg kommer i tanke om Peter Belli's gode gamle sang: Kære gamle tog! Ja, engang kørte der tog derude på skinenrne, ikke tog som i dag, næh, det var fine og simple tog, der måske kun kørte 50 km/t gennem det flotte danske landskab.

Der var også en del private baner, og TID havde man nok af dengang. Også her er TIDEN bare gået, og nu finder vi de selvsamme tog på diverse museer, hvor nogle ildsjæle holder dem i gang.

TIDEN, kære venner, det er noget meget dyrebart, vi virkelig skal passe på, og jeg plejer at give mine medmennesker det gode råd, at sætte noget ind på OPLEVELSESKONTOEN  i stedet for bankkontoen. Bankkontoen er jo en nødvendighed, men OPLEVELSESKONTOEN er på en måde vigtigere.

Lige nu presser den danske sommer på - lad og komme ud at køre!!!!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.12 | 13:55

Hej
Er bilen mon til salg?

...
03.09 | 12:24
HP-bilnostalgi.dk har modtaget 6
27.08 | 14:10
Mit fotoalbum har modtaget 20
05.08 | 16:00
Mit fotoalbum har modtaget 3
Du kan lide denne side